Hessels historie

Hvorfor er Hessel unik?

Der har ligget en herregård hér, eller lige her i nærheden, i mere end 600 år. Det ved vi fra et salgsbrev fra 1391. Så engang i middelalderen – måske efter den Sorte Død er Hessel bygget.

Hessel har muligvis fra omkring 1400 tallet været en studegård, altså avl af stude, som der har været brug for efter pestens hærgen. Studedrivningen har fortsat i hundredvis af år.

Hessel er en af de sidste små, jyske herregårde, med et komplet firlænget gårdanlæg, hvor alle bygninger er tækket med strå. Trods ombygninger, reparationer mm stammer de fleste af bygningerne fra 1700 tallet, laden med den specielle konstruktion er fra 1600 tallet. Den gamle studestald står uforandret som den stod i 1800 tallet selvom den er blevet brugt helt op i 1950erne. Stuehuset står også uforandret, som den blev indrettet af den sidste familieslægt – som en uberørt tidslomme fra 1800 tallet.

Flere konger og adelige har ejet Hessel, men om de har boet her er en anden sag.

Den tidligere forpagter på Staarupgaard Jesper Lauritsen Elle købte Hessel i 1829 og hermed kom Hessel ind i en roligere tid. Sammen med sin søn Hans Christian Elle fik han ved snarrådighed, sparsommelighed og energi hævet den forfaldne gård til, efter den tid, en stærkt bygget, veldreven gård. Der er jo ingen grund til at forny noget, der godt kan bruges!

Vi kender også til nogle af de skæbner og folk, der har boet på Hessel. Både tjenestepigen Ane Sørensdatter som i 1836 fødte et barn i dølgsmål og begravede det i rullestuen – og 2. forvalteren Vilhelm Bruhn som skrev sine erindringer om sin tid på Hessel i 1867.

På Hessel kan du opleve det hele – du kan læse om historierne, gå rundt i stuerne eller udhusene og forstille dig hvordan det må have været engang – eller bestille en rundvisning og lade dig føre rundt. Du kan sætte dig på den store gårdsplads eller i herregårdshaven, og nyde udsigten over fjorden, mens du lader roen falde over dig.

På Hessel er der i løbet af sommeren indarbejdede arrangementer, som fortæller om livet engang.