Landskabet på Louns er præget af store bakker, som er gennemskåret af kløfter, dannet ved erosion. Nogle steder er dalsiderne bevokset med tætte egekrat, som næsten svarer til fortidens skove. Øverst på skrænterne er bevoksningen holdt nede af vinden. Her krattet forblæst, tæt og næsten uigennemtrængeligt.
Om Louns Halvøen
Den yderste del af Louns Halvøen er fredet og der er offentlig adgang til fods ad de afmærkede stier og langs stranden.
Parkeringspladsen ved udestuen er udgangspunkt for de afmærkede stier. Den blå rute er en delvis grusbelagt sti med udsigt til Limfjorden. De øvrige stier fører langs kystens markante skrænter, gennem tætte slugter med mange gamle egekrat.
Ved udestuen findes der en planceudstilling, hvor du kan læse mere om landskabets udformning, planter og dyr. Her fortællers også mere om Hessels historie. Ved siden af udestuen er der indrettet en primitiv lejrplads. Her har du mulighed for at overnatte i bivuak, dog højst to nætter. Pladsen kan benyttes af vandrere og cyklister.
Egnen omkring Louns
Ved Ertebølle Hoved har Nordjyllands Amt en landskabsudstilling, der fortæller om molerskrænterne og om den berømte køkkenmødding, som har givet navn til Ertebøllekulturen. I Myrhøj- og Uhrehøje Plantage er der mulighed for vandreture ad afmærkede stier. Du kan læse mere om området i den folder der er udgivet og fås gratis på turistbureauer og biblioteker. Også Louns Sø er et besøg værd, den blev genskab i 1995. Her er nedlagt transformatortårn indrette som informationsbygning.
Geologi
Bakkelandskabet på Louns er dannet af istidens aflejringer. Isen efterlod et landskab med store bakker, men smeltevandet og senere tiders regnvand har på sin vej mod fjorden furet det jævne landskab og dannet slugter, som åbner sig mod kysten. Både mod nord og syd er dannet et bredt, beskyttende forland. Siden istiden har fjorden især i sydvest nedbrudt kysten og dannet stejle skrænter. Nedbrydningen foregår stadig og ved melbjerg Hoved kan istidens dannelsesprocesser aflæses.
I den nedre del af klinten ved Melbjerg Hoved er lagene grålige og består af ler og ret finkornet sand, mens de i den øvre del er brunlig og består af mere groft materiale som sand, grus og sten.
De to dele adskilles med en skarp grænse, der er markeret ved store enkeltliggende sten.
De nederst lag er havaflejrede og lå oprindeligt vandret. Ovenpå afsatte et isfremstød en moræne af blandet men ret finkornet materiale. Et efterfølgende isfremstød pressede lagene op til skrå eller ligefrem lodret stilling og afsatte samtidig en moræne, hvor de store enkelt liggende sten sandsynlig udgør de sidste rester.
Klintens øvre del består af af to moræner adskilt af en række smeltevandslag. Melbjerg har altså lag fra fire isfremstød, afsat under de to sidste istider, Øverst under mulden findes et lag flyvesand. En del af de store sten, som nu ligger på stranden, sad sandsynligvis tidligere i istidslagene i klinten. Mange af dem er ledeblokke, d.v.s. at de kun forekommer som fast grundfjeld i et begrænset område og defor kan fortælle, hvorfra isstrømmene kom. Ledeblokke er desuden lette at kende på grund af deres farve og mineralsammensætning.